Udgivet i Skriv en kommentar

Den detaljerede guide til at opleve Nordlys

Nordlys har i mange tusinde år været en at naturens mest kunstneriske attraktioner. I gamle dage var Nordlys ikke noget, der kunne ses af hvem som helst. Det krævede en del planlægning, Härkila fra top til tå og guides, der kunne sørge for din overlevelse under vejs. Med flere og billigere flyruter er det de senere år blevet en del mere ligetil at komme nord eller syd nok til at se fænomenet.

Så hvad er Nordlys egentligt?

Nordlys og Sydlys – sammen kaldes de polarlys – opstår når et solbrud sender elektrisk ledede partikler mod jordens magnetfelt. Når partiklerne møder magnetfeltet, rejser de mod jordens magnetiske poler, hvilket skaber det spektakulære lys. Når de rammer bliver der frigivet en masse energi, og det er netop dét, der er med til at skabe det grønlige lys på himlen.

Det bedste tidspunkt at se Nord- eller sydlys er på klare nætter uden skyer. Det skal siges, at jo tættere du kommer på jordens magnetiske poler, desto bedre er dine chancer for at se fænomenet. Der er nogle steder i verden, hvor der er mulighed for at se dette spektakulære syn hele året rundt – det anbefales dog, at man gør det om vinteren, da nætterne er længere, koldere og klarere end om sommeren – så husk den tykke Härkila jakke.

Tips til jagten på det smukke lys

  • Kom ud af byen – så langt som du overhovedet kan. Lysforurening er én af de ting, der virkelig ødelægger synligheden af både stjerner og polarlys.
  • Mange områder, hvor der er mulighed for at se polarlys, har realtids heads-up, som lader lokale og besøgende vide, hvor og hvornår der er gode chancer for at se det.  
  • Det kan være, tro det eller ej, ret svært at fotografere polarlys. Derfor anbefales det også at interesserede i det sætter sig grundigt ind i, hvordan man bedst kan slippe afsted med det.
  • Nordlys kan som regel kun ses imellem 60 og 80 grader nord, mens sydlys også er mest aktiv mellem 60 og 80 grader syd – hold øje med dette, når du booker.

Gode steder at se Polarlys

  • Slå to polarfluer med ét smæk og tag til Svalbard. Mellem november og februar valfarter turister til Svalbard for at opleve nordlys. Svalbard er beliggende mellem 74 og 81 breddegrader, og derfor vil besøgende i perioden også opleve et helt andet naturfænomen: Polarnatten. Mellem november og slutningen af januar har Svalbard ingen dagslys.

  • Modsat Svalbard, som både er kold og mørk, findes der faktisk et sted i Finland helt oppe i Lapland, hvor du kan se Nordlyset uden Härkila fra top til tå. På Kakslauttanen Artic Resort kan du fra din bløde seng se Nordlyset igennem din helt egen glas-iglo. Skulle nordlyset blive væk, har du stadig rig mulighed for både rensdyr safari eller langrendsski i Urho National Park.
  • Reykjavik er en af de steder, der begynder at lokke flere og flere nordlys interesserede til. Det er det til dels fordi Island er meget tilgængelig, billig at komme til, og så er der rigeligt at lave om vinteren – modsat eksempelvis Svalbard. Skulle Nordlyset komme, har du rig mulighed for at se det fra en af de mange bjergtoppe, og ellers er der altid Den Blå Lagune, hvis ikke vejret tillader nordlyset at titte frem. Er wellness ikke dig, kan du hoppe i din Härkila uniform og jagte nogle af de mange steder, hvor Game of Thrones er blevet filmet.
Udgivet i Skriv en kommentar

Tjekliste til baby – få styr på de nødvendige ting

Baby

Der er rigtig mange ting, man skal have styr på, når man venter sit første barn, og det lidt af en jungle at hitte ud af alle de nye ord og begreber, man konstant støder på. Det er både sjovt, hyggeligt og – til tider – uoverskueligt at skulle anskaffe sig alle de ting, man har på sin tjekliste, og hvordan kan man være sikker på at have det hele? En god idé er samle de forskellige lister, du kan finde på forskellige hjemmesider og sortere i dem, så du kun står tilbage med de ting, der er relevante for netop jer som kommende familie. Start denne liste i god tid, så du løbende kan tilføje eller fjerne ting, du kommer i tanke om. Her i artiklen finder du inspiration til både must have og nice to have, så læs med og lad dig inspirere til din indkøbsliste til din kommende baby.

Det mest basale

Det kan være, du for længst har fået styr på alle de mest basale ting, som baby får brug for, men det er alligevel en god idé at læse med her, for det kunne være, at du havde misset en ting eller to. Når det kommer til tøj, har mange en hang til at købe for meget, især af de helt små størrelser, fordi de glemmer, hvor hurtigt en nyfødt vokser, men også fordi det er så fristende med alt det nuttede babytøj. En god tommelfingerregel er at købe ét sæt tøj til hver dag i ugen, og husk at overveje sæsonen således, at du køber meget uld til vinter/efterår, og lidt tyndere materiale til forår/sommer. Er du i tvivl om, hvorvidt du har købt for lidt, så husk på, at butikkerne også har åbent, når baby er kommet til verden.

I forhold til indretning af værelset, behøver det ikke fylde så meget. Nogle indretter sig i soveværelset pga. pladsmangel eller lyst, mens andre indretter et helt separat værelse til den lille ny. Uanset hvad kan man tælle på én hånd, hvad der er absolut nødvendigt at erhverve sig af møbler til den lille ny verdensborger: en tremmeseng/vugge, puslebord og skab/garderobe til tøj. Det behøver ikke at koste alverden, for mange af disse ting bliver passet så godt på, så hvis du beslutter dig for at købe dem brugt, kan du spare rigtig mange penge og stadig få et særdeles godt produkt til gengæld.

De lidt sjove og hyggelige

Det skal ikke være praktisk det hele, og derfor får du også her nogle idéer til, hvilke ting du kan købe eller ønske dig, som ikke nødvendigvis er vigtige at anskaffe sig lige med det samme. Det kunne for eksempel være et aftryk af din babys fødder eller hænder, hvilket kan gøres på flere forskellige måder. Du kan for eksempel gøre det derhjemme på køkkenbordet ved at dyppe dit barns fødder eller hænder i maling for derefter at placere dem på et stykke hvidt karton. Lad det tørre, og du kan derefter putte det i en flot ramme og hænge det op på væggen. Husk at skrive dato på, så du om mange år kan tænke tilbage på det, og så er det også en god måde, hvorpå du kan skelne mellem dine andre børns aftryk.
En anden sjov idé er den populære fødselstavle, som er et evigt minde om den dag, datter eller søn kom til verden. Udfyld oplysningerne fra den specielle dag (navn, dato, fødselsvægt, længde, klokkeslæt), og vælg imellem en masse skønne designs, så du får lige det udtryk, der passer hjem til din bolig.

Udgivet i Skriv en kommentar

Verden Ruller Forbi Når Man er Travlt Opslugt

By

Jeg ved ikke noget bedre, end når jeg har noget at se frem til. Da jeg var barn, var der ikke noget jeg elskede højere end min fødselsdag og juleaften. Jeg kunne aldrig falde i søvn natten før disse dage, fordi jeg var så super spændt! Min hjerne arbejdede på højtryk for at forestille sig hvordan det ville være at vågne op den næste dag, og al den opmærksomhed og de gaver jeg ville få. Jeg ville forsøge at gætte hvad der ville være inde i gaverne, og hvor meget jeg ville nyde at lege med alt mit nye legetøj.

Som voksen er fødselsdage og juleaften lidt noget andet, men det betyder ikke, at jeg ikke har samme følelse på andre tidspunkter. Det er specielt når jeg har fundet mig noget nyt og spændende som jeg gerne vil anskaffe mig. Jo mere nørdet jo bedre. Når jeg eksempelvis køber en ny smartphone, så begynder spændingen allerede i det øjeblik, at jeg bestemmer mig for, at den nuværende model skal udskiftes. Jeg kan mærke at mit hjerte banker hurtigere, og at min hjerne allerede går i gang med at overveje alle de forskellige muligheder. Jeg bruger flere dage på at søge internettet igennem efter de seneste telefoner på markedet, og alle de nye smarte features der er kommet i denne generation af smartphones. Ligeså langsomt finder jeg frem til et par lovende modeller, og jeg begynder at gå helt ned i detaljerne for at vurdere hvilken der er bedst til mine behov. Når jeg endelig har valgt telefonen, begynder jeg for alvor at blive spændt. Det er her jeg begynder at drømme om telefonen, og alle de ting jeg kommer til at bruge den til. Jeg forestiller mig tydeligt de forskellige scenarier hvor jeg bruger de nye smarte funktioner, og kan nærmest se den nye super skarpe skærm for mig. Når telefonen kommer når det sit højdepunkt, og jeg er den lykkeligste mand i verden i cirka en uge. Derefter er det bare en telefon, og jagten på noget nyt går i gang.

Mit seneste køb har dog holdt mig oppe i skyerne i langt længere end en uge. Jeg har nemlig købt mig den nye Kia Rio 2019, og det har slået alle rekorder! Når jeg sætter mig ind i bilen og kører en tur, så er det som om jeg bliver fuldstændigt opslugt af bilen og selve køreoplevelsen. Verden ruller bare forbi udenfor, og ingen af dens problemer eller udfordringer er noget der rør mig. Jeg er beskyttet, glad og rolig, inde i Rio’en, og sådan har det været i mere end en måned nu. Oplevelsen med at finde frem til den perfekte bil, og sammenligne alle de forskellige bilmodeller, var selvfølgelig stadig fantastiske og nervepirrende: men følelsen af at have bilen og køre i den, går langt ud over alle mine forventninger.

Udgivet i Skriv en kommentar

Være Ikke Alt for Sikker på Dine Trofaste Generaliseringer

Møde

Verden er et stort og kompliceret sted, og det betyder at vi er nødt til at tage nogle genveje en gang imellem. Det ville være umuligt for os, at håndtere alle sanseindtryk, og nøje gennemtænke enhver problemstilling vi står overfor. Derfor har vi alle sammen, komplet uden undtagelse, nogle generaliseringer som vi bruger i vores dagligdag. Vi skal være glade for at vi har disse generaliseringer, for de har tydeligvis været brugbare i vores liv. Det vi skal passe på med er, at komme til at tro at disse generaliseringer er den komplette sandhed. Det er de nemlig ikke: en generalisering er altid en forsimplet løsning på et komplekst problem.

Da jeg har spillet dart i snart 20 år, havde jeg eksempelvis en generalisering om, at enhver sport der krævede præcision var noget jeg naturligt ville være god til. Jeg havde til dels ”testet” denne teori, ved at kaste krøllet papir i skraldespanden på min arbejdsplads, og aldrig ramt ved siden ad. Det er på sin vis en generalisering der har været god for mig at have, fordi jeg er gået til stort set alt præcisionsarbejde med en enorm selvsikkerhed. Nogle gange er selvtillid alt hvad der skal til for, at kunne gøre noget rigtigt godt. Så jeg er glad for jeg har haft den generalisering: jeg er dog ked af, at jeg ikke var opmærksom på at det var en generalisering og ikke et absolut faktum.

Tilbage i 2017 stod jeg nemlig overfor en enorm mulighed. Den virksomhed jeg var en partner i stod til at lukke den hidtil største handel. Det var med en virksomhed fra Japan, og det så rigtigt lovende ud. Der var en masse papirarbejde der skulle ordnes, og det ville nok tage et halvt års tid før vi kunne sætte kuglepennen på papiret og skrive under, men vi var alle sammen super spændte. Her anbefalede en af partnerne, at de af os, der ikke spillede golf, begyndte at tage noget undervisning. Alle direktørerne i den japanske virksomhed var nemlig golf-fanatikere, og vi ville kunne gøre et rigtigt godt indtryk på dem ved at tage dem ud til et spil golf i Silkeborg om et halvt års tid, når detaljerne i kontrakten forhåbentligt skulle diskuteres. Folk var ikke helt vilde med idéen: vi var alle sammen travle mennesker, og det er ikke alle der er lige begejstrede for golf. Min hjerne kom derfor hurtig på en undskyldning, takket være min generalisering: golf er en præcisionssport, så det faktum at jeg er god til dart betyder, at jeg automatisk er god til golf!

Det lyder selvfølgelig tosset når man læser det, men det gav perfekt mening i mit eget hoved. Det gav selvfølgelig bagslag, da vi endelig kom ud på banen. Jeg havde absolut ingen idé om hvad jeg lavede, og det var utroligt pinligt for mine kolleger. De havde alle sammen taget nogle golf-lektioner, og det gjorde det muligt for dem at danne gode bånd med gæsterne fra Japan. Så vær ikke alt for sikker på dine generaliseringer, heller ikke selvom de har tjent dig godt ind til nu.

Udgivet i 11 kommentarer

Boller i Karry

Boller i Karry

½ kg hakket svinekød
2 æggehvider el. 1 æg
1 dl mel
1 spsk. revet løg
2 dl. bouillon el. mælk
salt, peber

Karrysovs

1 lille finthakket løg
3 spsk. smør
1 lille revet æble
½ spsk. karry
3 spsk. mel
ca. 6 dl. kødbollevand

Rør det hakkede kød med æg (hvide) mel, løg og rør væden i lidt ad gangen.
Krydr farsen med salt og peber lad farsen hvile et kvarter i køleskabet, den kan muligvis tage lidt mere væske.
Bring en gryde med letsaltet vand i kog. Form kødboller med en dessertske og kom dem i kogende vand – kog kun et lag boller ad gangen.
Lad dem koge ved svag varme 8-10 min. eller til bollerne er faste, tag dem op med en hulske og lad dem af i en sigte.

Karrysovs. Damp det hakkede løg klart i smørret og kom det reven æble i. Rør karry i og lad det kort svitse med Rør melet i og spæd med væden fra kødbollerne.
Kog igennem i få min. Smag sovsen til med salt og peber og kom kødbollerne i og varm dem i sovsen, server dem heri med løse ris til.

Opskriften er bragt i samarbejde med Billigeboxershorts.dk

Find en god vin der passer til denne ret.

Udgivet i Skriv en kommentar

Syltning

Abrikosmarmelade Rå Alliance År 1935
Agurkesalat Appelsinmarmelade
Asier Bearnaiseessens
Blommemarmelade Blommechutney
BlåbærÅr 1935 Blåbær-Dronningesyltetøj
Brombærmarmelade Capers af grønne hyldebær
Gammeldags Kanelmarmelade Gammeldags Krydderblomme
GulerødderÅr 1935 Grevindesyltetøj
Grønne Tomater Græskar
Henkogte Pærer Hindbær 1  År 1935
Hyldebærsaft Hindbær 2  År 1935
HybenÅr 1935 Hyldeblomstdrik
Hybenmarmelade Jordbær 2  År 1935
Jordbær 1  År 1935 Jordbærsyltetøj
Kryddereddike Kirsebærsaft
MorbærÅr 1935 Modne Tomater med Vanille  År 1935
Rabarbervin (sommerdrik) Rønnebærgelè
Rosengelè Ribs 1  År 1935
Ribssaft Ribs 2  År 1935
RødbederÅr 1935 Ribsgele
Råsyltede Agurker Solbærmarmelade
Sennepspickles Solbærsaft
Solbær 1  År 1935 Stikkelsbær 1  År 1935
Solbær 2  År 1935 Stikkelsbær 2  År 1935
Syltede Blommer  År 1935 Syltede Agurker
Syltede Blommer 3  År 1935 Syltede Blommer 2  År 1935
Syltede grønne peberfrugter Syltede Blommer 4  År 1935
Syltede Kirsebær 2  År 1935 Syltede Kirsebær 1  År 1935
Syltede Pærer Syltede Rødbeder
Tomatchutney Tomatjuice
Tomatpùree Tomatketchup
Tyttebær 1  År 1935 Tyttebær 2  År 1935
Æblepeberrod Tyttebærpærer
Æblemarmelade
Udgivet i 4 kommentarer

Syltede Rødbeder

Syltede Rødbeder

1 kg rødbeder
½ l eddike
ca. 200 g sukker
3 – 4 hele nelliker
1 stk. peberrod

Små rødbeder er bedst, og størrelsen bør væreensartet, for at give en ens kogetid. De vaskes godt og intet må skæres af, dade ellers vil miste saft og kraft. Rødbederne koges i rigelig saltet vand ½times tid, større rødbeder op til en times tid. Vandet hældes fra og despules over med koldt vand. Lad dem stå i vandet til de er kolde. Skrællen kanderefter gnides af med de bare fingre.
Eddiken bringes i kog og sukker, nelliker tilsættes. Rødbederne skæres iskiver og lægges i glas eller krukker og den kogende eddike hældes over. Lagenskal dække rødbederne helt. Peperrod kan tilsættes, men det er en smagssag, iså fald skal den skæres i skiver og lægges i sammen med rødbederne. Afhensyn til holdbarheden er det en god ide at tilsætte en lille smule atamon,så kan de holde sig i årevis.

Undgå hår i mad. Book en frisørtid med Bapoon.dk

Udgivet i 3 kommentarer

Rugbrød med Surdej

Rugbrød med surdej. (2 brød)

Rugbrød er typisk dansk. Rugbrød bages med surdej. En ”ægte” surdej er helt uden gær, det er en lille klump af dejen, som tages fra og gemmes fra den ene bagning til den næste. Udover at surdejen får brødet til at hæve, giver surdejen også brødet en god smag.

Surdej:
4 dl. rugmel
3 dl. kærnemælk eller yoghurt naturel
½ tsk. salt

1. dag
250 g hvedemel (ca. 4 dl.)
750 g rugmel (12½ dl)
8 dl vand
1½ spsk. salt
surdej

2. dag
½ dl. hvidtøl eller maltøl
1 dl. vand
1 spsk. brun farin
50 g hørfrø (kan udelades)
450 g flækkede rugkerner ( eller knk.)

Til pensling:
Mælk

Surdej:
Rør rugmelet sammen med yoghurt og salt. Lad det stå i 2 – 3 dage ved køkkentemperatur (ikke for varmt).

1. bagedag:
Bland rugmel og hvedemel og rør vandet i lidt ad gangen. Rør saltet i sammen med surdejen – dejen er ret lind. Sæt dejen til hævning 1 døgn (18-20 grader).

2. bagedag:
Rør øl, vand, farin, hørfrø og flækkede (knk.) rugkerner i den hævede dej. Tag et par dl af dejen fra og gem til næste gang, der skal bages (surdej kan holde sig i ca. 14 dage i køleskab – eller den kan fryses – hvis der skulle blive for lang tid mellem bagningerne). Fordel dejen i to smurte forme, hver på ca. 1½ liter. Lad brødene efterhæve med et klæde over i 6-8 timer. Bag brødene ved 175 grader i 1½ time. Tag brødene ud af formene og dæk dem med et rent viskestykke. Det er bedst at lade dem stå til næste dag, så er de nemmere at skære.

Gå til næste opskrift

Læs om Ganni her

Udgivet i 2 kommentarer

Æblegrød

Æblegrød. (4 pers.)

1½ kg madæbler
ca. 1 dl. vand
ca. 200 g sukker
1 stang vanille

Tilbehør:
Mælk eller fløde

Skræl æblerne og fjern blomst, stilk og kernehus. Skær dem i mindre stykker. Kom dem i en gryde med flækket vanille og vand. Lad æblerne koge ved svag varme under låg. Fjern vanillen og tilsæt sukker. Hæld grøden i en serveringsskål og lad den blive kold. Serveres med kold mælk eller fløde.

Bragt i samarbejde med Wallstickers fra Wallstyle.dk

Besøg maikenlund.dk i samme omgang

Udgivet i 2 kommentarer

Blomkålsgratin

Blomkålsgratin. (4 pers.)

1 stort blomkålshoved

50 g smør

75 g mel

1½ dl. blomkålsvand

1½ dl. fløde eller mælk

4 æg

salt og peber

fin rasp

Del blomkålen i buketter og kog dem 5 min. i letsaltet vand. Smelt smørret i en gryde og rør det sammen med melet. Spæd med kogende blomkålsvand og fløde eller mælk. Kog igennem nogle minutter mens der røres. Tag gryden fra varmen og rør æggeblommerne i. Pisk æggehviderne stive og vend halvdelen i sammen med blomkålsbuketterne. Smag til med salt og peber. Vend resten af de piskede æggehvider i. Kom blandingen i et smurt og raspdrysset ovnfast fad. Drys rasp over og bag gratinen nederst i ovnen ved 175 grader i ca. 1 time. Serveres med rørt eller smeltet smør.

Udgivet i 11 kommentarer

Karbonader

Karbonader

Ca.600 g hakket kalve eller svinekød
evt. halvt af hver
æg eller meljævning
rasp
salt, peber
ca. 75 g smør/margarine

Dethakkede kød æltes let sammen, trilles til boller og formes med en kniv tilkarbonader af passende størrelse (5 – 6 stk.) De vendes i æg og derefter irasp og steges på panden i fedtstoffet ved ikke for stærk varme, Ca. 5minutter på hver side. Når karbonaderne er vendt, drysses de med salt ogpeber. Panden koges af med lidt suppe og fløde, kulør og evt. lidt tomatpurétilsættes. Skyen indkoges godt og jævnes evt. ganske lidt med meljævningeller Maizena og smages godt til med salt og peber.
Hakkekarbonader serveres med kogte, smørdampede eller stuvede grønsager ellermed kartofler samt evt. rødkål, asier eller en grøn salat.

Krebinetter:laves som hakkekarbonader, men kødet er som oftest svinekød blandet med kogtekartofler eller gulerødder, udblødt franskbrød eller rasp og æg.Blandingsforhold: 2 dele kød til 1 del tilsætning. Krebinetter serveres iøvrigt som hakkekarbonader.

Bragt i samarbejde med GotStyle.dk

Læs mere