Udgivet i Skriv en kommentar

Det Har Aldrig Været Nemmere at tage på Jagt i Danmark

Hver gang vi støder på noget nyt her i tilværelsen, så virker det altid stort og uoverskueligt. Det er det som sådan også: meget få ting er fuldstændigt simple af natur, og er derfor både store og uoverskuelige for folk, der stifter bekendtskab med dem for første gang. Det vi dog ofte glemmer i disse situationer er, at vi som mennesker er i stand til at dykke ned i et kompliceret emne, og komme op til overfladen med ny forståelse.

Børn ved godt, at der ikke er noget at være bange for. De bliver konstant mødt med ny viden, og elsker at fordybe sig i det og opnå en bedre forståelse af verden. Som vi bliver ældre begynder vi dog at opbygge en vis smag for struktur og orden. Vi kan godt lide at tingene forbliver nogenlunde det samme, og at vi kan lave forudsigelser omkring, hvad fremtiden bringer. Rutine og struktur er selvfølgeligt vigtige redskaber i ethvert produktivt anliggende, men hvis vi bliver for afhængige af dem, så begynder vi at undervurdere vores evne til at håndtere kaos og usikkerhed.

Som jæger har jeg eksempelvis mødt rigtigt mange kloge mennesker, med forstand på vildt komplicerede ting, som er målløse over at jeg er jæger. Nogle spørger nysgerrigt ind til det, mens andre er bange: de føler at ethvert emne de er på bar bund omkring kan bringe dem i en pinlig situation af uvished. Men hvad er der pinligt ved ikke at vide noget om jagt? Der er ikke nogen der er født med et jagttegn i hånden. Alle der har med jagt at gøre, har på et eller andet tidspunkt kastet sig ud i emnet, uden at vide noget som helst om det. Man bør aldrig se ned på, at nogen ikke ved noget: hvis de derimod nægter at lære, så er der måske et problem.

Og lige præcis med jagt, så har det aldrig været lettere at lære om det end det er i dag. Der er hjemmesider som Jagttegn.dk hvor man hurtigt og nemt kan komme i gang med processen til helt lovligt at kunne jage på dansk grund.

Mange tror at det er kompliceret og tager lang tid, fordi der er våben involveret. Selvfølgeligt er prøver med videre der skal gennemføres, men hvis man tager sig tiden til at læse op og forstå reglerne, så er det virkeligt ikke så svært. Informationen er som sagt tilgængeligt på internettet, og det er også muligt at finde ligesindede med en interesse for jagt, som gerne deler ud af deres erfaringer og synspunkter. Det er lidt sjovt, at noget så basalt og naturligt som jagt, kan nyde så godt af internettets eksistens. Men det er nu engang sådan verden den hænger sammen, og det kan vi jo kun være glade for.

Udgivet i Skriv en kommentar

Skal Du Virkeligt Vælge Imellem Kød og Grøntsager?

Mange vil gerne passe godt på sig selv, men gør ikke så meget ved det. Vi ved godt, at vi bør spise sundt og varieret, men det kan let virke uoverskueligt at komme i gang med det. Det er nemt nok at opbygge lidt motivation, når man ser alle de flotte mennesker i god form i magasinerne og i fjernsynet. Men så snart man tænker på hvad der skal til for, selv at komme der hen, så virker det hurtigt urealistisk, og vi mister motivationen igen. For uanset hvor meget vi gerne vil være sunde, så har vi da ikke lyst til at droppe den gode bøf til fordel for nogle bitre grøntsager!

Men det er faktisk en enorm misforståelse, at man er nødt til at vælge imellem kød og grøntsager. Det er ikke sådan kroppen fungerer! Det svarer til at en person der levede af at bygge huse, pludseligt tænkte at han skulle vælge imellem mursten eller mørtel. Jeg gad godt se tilstandsrapporter for de huse han får bygget kun med mursten eller kun med mørtel! En stærk bygning har brug for begge dele, og det kan enhver se. Den samme logik bør du bruge, når det kommer til din krop og din sundhed. Den mad du spiser er byggestenene til din krop, og her har du brug for lidt af hvert for, at kunne bygge en solid og sund krop. Du skal altså ikke droppe kødet til fordel for grøntsager – du skal derimod sørge for, at du får den rigtige mængde af begge dele.

Hvad så med de søde sager som slik og kage? Indeholder de også nogle vigtige byggesten? Det må vi jo ærligt svare nej til. Langt de fleste desserter og snacks er såkaldte ”tomme kalorier”: de bidrager med energi til kroppen, men ikke så meget andet. De vil altså øge din kropsvægt uden at bidrage med noget positivt til kroppen. Men gør det dem helt unødvendige? Nej, faktisk ikke! Hvis du har en sød tand, så kan det at skulle undgå desserter helt, være din grund til ikke at komme i gang med en sund diæt. Hvad er bedst – at fortsætte med din nuværende dessert-fyldte diæt, eller skifte til en sund diæt med et stykke kage hist og her? Det er da helt sikkert det sidste!

Selvom kalorierne er ”tomme” fra et ernæringsmæssigt synspunkt, så er livsglæde også noget der er værd at regne med. Et stykke lækkert kage, eller et par vingummi-bamser i ny og næ, kan være med til at sætte lidt kulør på hverdagen og gøre livet værd at lave. Så de kan sagtens være en del af en sund diæt, så længe man spiser det i de rigtige mængder, og får nok af de sunde ting ind også.

Udgivet i Skriv en kommentar

En moderne guide til kønsroller

Family

I det sidste årtusinde ville en guide som denne nok forklare, hvordan det er mandens rolle at forsørge kvinden og børnene, hvorimod det var kvindens rolle at tage sig af huset og børnene, lave mad, og sørge for, at manden altid havde et nydeligt hjem, et dejligt måltid, og en smilende kone at komme hjem til. I den første halvdel af det sidste århundrede fik kvinder stemmeret i flere dele af verden, og derefter er ligestilling mellem kønnene kun blevet bedre og bedre. I den sidste halvdel af det forrige århundrede så vi kvinder på arbejdsmarkedet og feminismens udbredelse. Debatten omkring ligestilling mellem kønnene er fortsat ind i det nye årtusinde, men de sidste par årtier har også set en anden debat om kønsroller: hvor mange køn er der egentlig?

Kønsskiftoperationer har ført til køn som mange stadig ser som ”mandekvinde” og ”kvindemand”. Det er dog ikke den eneste debat: Mos Mosh kjoler og andet tøj, der traditionelt ses som ”dametøj,” er ifølge nogle ikke kun til kvinder længere, men derimod bare ”tøj.” Ud af en anden tangent har vi flere fremtidsforskere spår, at vi om få årtier, eller i hvert fald i løbet af det næste århundrede, helt skiller os af med ideerne om kønsroller. Der er stadig mange, som ville blive overraskede over at se en mand i tøj fra ziggi, men det bliver sandsynligvis mere og mere udbredt, så det er med at åbne sindet før det får et sådant chok, at det brister.

Tilbage til nutiden ser vi, at der ikke bare er mænd, kvinder, mandekvinder, og kvindemænd, men derimod et helt spektrum af kønsidentiteter kaldet genderqueer eller nonbinær, hvor det sidstnævnte hentyder til, at køn ikke længere kan beskrives binært – det vil sige, at man ikke længere kan antage, at en person, der til spørgsmålet ”er du en kvinde” svarer ”nej,” er en mand. Tilbage til fremtiden er det, som fremtidsforskerne spår en helt anden sag – faktisk i den modsatte retning. De siger nemlig, at vi ender i et samfund uden nogen forskel på køn, hvilket for eksempel er en mulighed, hvis vi uploader vores hjerner til digitale medier.

Tilbage til nutiden må mange erkende, at det kan være svært at se forskel på én, der er født mand eller kvinde og én, der har fået en kønsskiftoperationer – i hvert fald hvis operation skete tidligt i deres liv og involverede hormonbehandling. Debatten breder sig også til sportsverdenen, hvor det diskuteres om en person, der blev født som mand, men efter en kønsskiftoperation nu kalder sig kvinde, kan deltage på lige vilkår med dem, der blev født som kvinder. Diskussionen går især på hormonbehandling, som i dette eksempel kan fjerne de fordele mænd har med hensyn til bland andet styrke. I det modsatte scenarie kan det desuden give biologiske kvinder samme styrke som mænd, men i begge tilfælde skal det ske tidligt i livet. Det bliver spændende at se, hvad det ender ud med på.

Udgivet i Skriv en kommentar

Julen For 100 År siden

1. december blev de tomme tændstikæsker taget frem. De var samlet året igennem og skulle beklædes med sølvpapir og forsynes med hank, så de var klar til at hænge på juletræet. Når mor skulle bage, blev æggene pustet ud, og de tomme skaller blev på samme måde dekoreret med sølvpapir, så de kunne hænges på træet. Når lysene skinnede i dem, lignede de glaskuglerne, som nogle butikker importerede fra Tyskland. I annoncerne hed de ”originale juletræsprydelser”. Hver eneste eftermiddag og aften i hele julemåneden var vi optaget af juleforberedelserne. Og når vi fik lov til at komme med til byen, blev næserne trykket flade mod butiksruderne.

Bag dem var der nisselandskaber – og nogle nisser kunne bevæge sig. Vi fik lov til at vælge et klippeark med julepynt, som kunne supplere de flettede hjerte, guilanderne og al den anden hjemmelavede julepynt. Det hele skulle være færdig otte dage før jul. Så blev det lagt på en bakke og fyldt med pebernødder, dadler, rosiner og andre godter – klar til at hænge på juletræet, når de voksne pyntede det lillejuleaften. Vokslysene blev sat fast på træet ved hjælp af nåle, der blev fæstnet til lyset med smeltet voks og derefter stukket gennem grenen. Når juleaften oprandt, strålede lysene om kap med skæret fra lametta og fehår. Og i vindueskarmen blomstrede den lyserøde begonie, som kunne holde i flere måneder. Det var en dejlig aften – med risengrød og gåsesteg efterfulgt af en god nats søvn i en dejlig seng.

Der var en mandel i grøden og en lille gave til den der fik den.Efter at have sunget et par julesalmer, fik vi gaver. Der var èn til hver. Vi børn var spændte på, hvem der skulle have den største pakke. Den indeholdt en trehjulet hest, der hvert år fik ny hale og maling – og derefter gik på skift imellem os. De andre børn fik et stykke legetøj i blik, mens der gerne var et stykke tøj i pakken til de voksne. Aftenen gik med at plyndre træet og spille f.eks. billedlotteri, gnav eller filipine. Det sidste hørte sammen med pebernødderne, som var en slags erstatning for rigtige nødder. Hvis man var så heldig at få to der hang sammen, måtte man finde en at dele med – og så aftalte man at sige filipine til hinanden på et bestemt tidspunkt. Den der sagde det først, skulle have en lille gave af den anden. Midt på aftenen blev der serveret øl og æbleskiver med kogt æblemos indeni, mens far læste op fra julekort og –breve. Bagefter fortalte han spøgelseshistorier. Lige før sengetid blev julehæfterne taget ned fra træet, og der blev læst historie. Èt hæfte – ”Blæksprutten” – var forbeholdt de voksne. Sådan havde det været siden det begyndte at udkomme i 1893. Julemorgen var vi hurtigt ude af sengen. Så listede vi på bare tæer op i den kolde stue, hvor juletræet stod, for at undersøge, om der var glemt nogle godter. Oppe fra træet kiggede den gule kineser ned med sit store overskæg hængende på hver side af munden. Når vi trak i snoren, sprællede han. Og sådan levede han hvert år, indtil julen 6, januar var forbi, og han og den øvrige julepynt blev pakket væk. På samme måde som julen blev lukket ind ved at åbne døren og sige ”kom ind kære jul”, blev den nu lukket ud.

Udgivet i Skriv en kommentar

Julelege

I dag er det næsten kun børn, der leger, men for blot få generationer sidenvar det almindeligt, at også voksne legede – især i juletiden. Og

hvorfor ikke tage den tradition op igen, nu hvor vi har nogle skønne

julelege sammen i familiens skød? Jeg har her samlet en buket af de skæggeste

julelege, der er lige til at gå til. Find gerne små jule-præmier at

konkurrere om eventuelt på sammenskuds-basis.

 

 

 

Terningespillet

– to ens

 

Blyanten

i flasken

 

Finde

ben

 

Gæt

og grimasser

 

21

tændstikker

 

Adventslyset

 

Halebiderleg

 

Gæt

tingen under bordet

 

Alfabet-leg

 

Pakke

bøger ind

 

Indendørs

voIIeybaIl

 

Hent

et ord

Julelege er bragt i samarbejde med Casingo.dk
Udgivet i Skriv en kommentar

Jævnemetoder

Jævnemetoder

Jævningmed Maizena er udmærket til alle let jævnede sovse. Maizena udrøres i lidtkold væske og tilsættes sovsen i en jævn stråle under omrøring, hvoreftersovsen skal koge et par minutter af hensyn til både jævneevne og smag.
Jævningmed kartoffelmel bruges mest til frugtsovs, men kan også bruges til en ganskelet jævnet skysovs. Kartoffelmelet udrøres i lidt kold væske og røres i denkogende sovs, efter at denne er fjernet fra varmen. Kartoffelmel må ikke kogebruges rigelige mængder, som til frugtgrød, vil denne blive ,,lang" vedkogning.
Jævningmed hvedemel anvendes i de egentlige ,,jævnede" sovse, hovedsagelig af mælk,grønsags, fiske og kødsuppe. Den kan bruges på flere måder som:
1)meljævning:

melet udrøres med kold væske og tilsættes denkogende sovs i en jævn stråle under omrøring. Melet skal koge med sovsenmindst 5-10 minutter, gerne længere.
2)smørbolle:

mel og lige dele smør/margarine røres godt sammen og læggessom en bolle (,.smørbolle") i den kogende væske. Efter nogle minuttersforløb er den kogt ud, hvorefter sovsen piskes godt igennem og koges 5. 10minutter.
3)afbagning:

smør/margarinealbages med mel og spædes med væske under omrøring eller piskning.Kold væske tilsættes ad flere gange, kogende væske tilsættes på én gang.
Tilmørk afbagning til brun sovs brunes fedtstoffet, før melet tilsættes, og derspædes med brun sky eller suppe. Til lys afbagning svitses mel og fedtstof letsammen, og der spædes med lys sky eller suppe. Til hvid sovs smeltesfedtstoffet og røres sammen med melet, og der spædes med mælk eller fløde.

Udgivet i Skriv en kommentar

Brødboller

Brødboller. (år 1950)

1 franskbrød

100 g margarine

mælk

4 – 5 æg

sukker

salt

kardemomme

Skorpen skæres af franskbrødet, som derefter skæres i tykke skiver, der dyppes i mælk og henstår en times tid, så udtværes brødet og er der for megen mælk ved, må den hældes fra. Margarinen smeltes og heri bages brødet under stadig omrøring, til det slipper gryden og er godt sammenhængende. Så løftes gryden af ilden, dejen lægges over i et fad og i den varme dej røres æggene, et ad gangen. Lidt sukker og salt tilsættes og kardemomme efter smag, Bollerne koges i vand med salt.