Det Har Komikere Til Fælles med Rappere

Jeg synes det er interessant hvordan de ting, der fanger vores opmærksomhed, har det med at skifte med tiden. Nogle tænker måske ikke så meget over det, og ser det bare som en naturlig udvikling. Vi kan lide én ting ind til vi kan lide noget andet. Det er som at stå på én flise, se en anden ude i horisonten der ser mere spændende ud, og så hoppe over på den. Man står et nyt sted, ser verden fra en ny vinkel, men det er stadig fliser man står på. Jeg er da også ganske enig i, at det ikke er noget mystisk eller overnaturligt. Jeg finder det bare spændende alligevel. Specielt fordi jeg ser nogle sammenhænge imellem tingene. Det kan godt ske det på overfladens er ud som om, der er et stort spring fra rock til rap eksempelvis, men min musiksmag lavede det hop et år. Hvis jeg kigger tilbage på det rock-musik jeg godt kunne lide, og de rappere jeg begyndte at lytte til i stedet for, så kan jeg dog se en enorm lighed på visse områder. Det er helt sikkert en anden genre musik, men de ting de sang om havde meget med hinanden at gøre. Jeg lyttede til en masse politisk motiveret rock-musik på det tidspunkt, og de rappere jeg begyndte at lytte til sang om mange af de samme problemer med samfundet. Alt hvad der kunne ligne et pludseligt skift så altså ud til, i virkeligheden at have en glidende overgang, hvis man bare kiggede ordentligt efter.

Så hvad var mit næste pludselige hop? Jamen jeg stoppede faktisk med at lytte til rap musik da jeg kom i starten af 20’erne. Men det blev ikke erstattet med techno eller pop. Det blev faktisk slet ikke erstattet af noget nyt musik. I stedet begyndte jeg at se og høre en masse stand-up. Komikere var min nye fascination! Jeg tog til live comedy shows, lyttede til komikere på min MP3-afspiller og så videoer af de bedste komikere i verden. Rap var forsvundet fra mit liv, og komikerne havde taget pladsen i stedet for. Det må da siges at være noget af et skift! Det var ikke bare en anden genre, det var et helt andet medie og en helt anden form for underholdning!

Men igen kiggede jeg tingene efter i sømmene, og det gik op for mig, at der var ét tema der gik igen. En fokus på de ting i samfundet, der var absurde og ikke gav nogen mening. Komikerne udpegede det på en anden måde, og skabte latter i stedet for foragt eller vrede. Men det var dybest set den samme ting de havde gang i. En kritik af hvordan tingene var. De gjorde bare grin med det, frem for at råbe af det.



Comments