Hvor Gamle Bør Dine Venner Være i Forhold Til Dig?

Mens vi går i skole, eller på de senere uddannelsestrin, er vi typisk venner med folk på vores egen alder. Man starter i skolen når man når en bestemt alder, og de fleste bevæger sig nogenlunde ligeså hurtigt igennem uddannelsessystemet, så det giver jo god mening. De mennesker man bruger mest tid sammen med, er typisk også dem, man ender med at blive gode venner med. Så de fleste af ens venner i den første fjerdedel af ens liv, vil typisk være nogenlunde på alder med én selv.

Men er det nu også det, der giver mest mening? Det lader jo her til, at vores venskaber er et produkt af den sociale konstruktion som uddannelsessystemet nu engang er. Hvis man nu brugte ligeså meget tid med mennesker i alle aldre, tror du så også, vi ville ende ud primært med venner på vores egen alder? Og hvis nu der er helt frit valg på alle hylder, hvor gamle burde ens venner så være, i forhold til én selv?

For mig et se ligger værdien i et venskab i de ting vi kan gøre for hinanden. Jeg ville ikke føle mig som en god ven, hvis jeg ikke kunne bidrage med noget til mine venners liv. Folk på ens egen alder har typisk problemer der ligner dem, man selv håndterer. Så på sin vis giver det okay mening, at man har en del venner på ens egen alder: de er interesserede i at løse lignende problemstillinger, og vi kan derfor slå hovederne sammen, og komme op med gode løsninger. Nogle af vores venner har måske allerede fundet en god løsning på problemet, og kan give os nem og hurtig vejledning. Andre får måske først problemet efter vi selv har løst det, og det giver os mulighed for at være en god ven, og hjælpe dem.

Men ville vi ikke kunne gøre noget lignende med folk der er betydeligt ældre og yngre end os selv? For nyligt fik jeg nogle gode råd om kærlighedslivet fra en mand på over de 70 år. Det viser sig, at kærlighed og de hovedpiner der følger med, ikke er noget der forandrer sig nævneværdigt fra generation til generation. Hans erfaringer var derfor mindst ligeså gode, som dem jeg kunne få af mine venner. Forskellen var, at han havde haft mange år til at opbygge erfaringer og gøre sig tanker om det hele – så det han fortalte mig var kort og kontant.

Jeg har også fået hjælp af yngre venner, som jeg aldrig ville kunne få af jævnaldrende. Naboens knægt på 21 år åbnede mine øjne for, at der findes en boghandel online. Pludseligt havde jeg adgang til flere bøger end nogensinde før, og jeg behøver ikke engang træde ud af døren! Det var en helt ny verden for mig, og der var heller ikke nogen af mine jævnaldrende venner der kendte til det.



Comments