Golf

Overvej Et Alternativt Perspektiv på Din Golf Karriere

Når du kigger på din tilgang til golf lige nu, hvad er det så for en historie du fortæller dig selv? Hvor meget vil du selv sige, at du går op i det, og hvor meget tid regner du med at bruge på det i fremtiden? Ser du dig selv blive betydeligt bedre, eller har du nået en form for peak, og nyder bare at spille spillet lige nu? Husk på, at der ikke er noget rigtigt eller forkert svar her. Det er bare en øvelse i, at beskrive dit nuværende perspektiv på hvordan tingene ser ud med golf, og hvordan de kommer til at udforme sig fremover.

Da jeg selv lavede denne øvelse, så beskrev jeg hvordan jeg aldrig rigtig havde haft nogle drømme om at blive en Golfpro. Jeg blev lokket til at spille af nogle kolleger, og fandt det egentligt meget hyggeligt. Det var primært det sociale aspekt der interesserede mig i starten, men efterhånden som jeg blev bedre til at ramme golfbolden, og sende den i den rigtige retning, blev selve spillet selvfølgeligt også mere og mere spændende. Jeg blev også grebet af konkurrence-ånden, og begyndte at gå op i hvor mange spil jeg vandt og tabte, og imod hvem. På et tidspunkt nåede jeg dog et niveau, som jeg var ganske tilfreds med, og det så ikke rigtigt ud til at jeg forbedrede mig specielt meget fra gang til gang længere. Der var nogle spillere der var dårligere end mig, nogle der var på nogenlunde samme niveau, og så dem der var bedre til golf end jeg var. Jeg havde ligesom accepteret det niveau, og nød bare at spille et slag golf med vennerne en gang imellem.

Det næste skridt af øvelsen er så, at overveje et alternativt perspektiv. Hvordan ville tingene se ud, hvis jeg gerne ville være en golf pro? I så fald ville jeg nok ikke acceptere illusionen om, at jeg allerede spillede så godt, som det overhovedet kunne lade sig gøre for mig. Jeg ville derimod nok være nødt til at tage ned på banen oftere, og gøre mig ekstra umage med skuddene. Måske ville jeg læse nogle bøger fra de folk, der formåede at blive professionelle golfspillere, så jeg kunne aflure deres tricks og tilgange. Jeg ville også bruge flere penge på det, end hvis det bare var en hobby. En personlig træner ville helt sikkert kunne gøre meget, og det samme ville noget bedre udstyr. Jeg ville nok også kunne lære noget, ved at spille med andre ambitiøse mennesker, frem for altid kun at spille med mine kolleger, der ser det som en hobby.

Efter at have gjort mig de tanker, valgte jeg en mellemvej. Jeg var stadig ikke klar til at gå Pro-ruten, men jeg savnede faktisk følelsen af at konkurrere, og var træt af at sidde fast på det samme niveau. Så jeg er begyndt at koncentrere mig mere, og har allerede læst to biografier.



Comments