2.december
Thorkildshaler.
Det skete meget tit, at Thorkild havde lyst til at være noget andet en bare en lille dreng. Ogfor at blive det, behøvede han ikke andet end et par stykker snor.
Når han satte en kort snor fast i sit bælte bagpå, så betød det at han var en lille hundehvalp, og snoren var hans hale.
Hvis det var enlidt længere snor, så blev Thorkild en missekat. Hvis snøren var frynset, såvar han en kamel – eller en løve. Der var mange mennesker, som ikke kunne seom han var det ene eller det andet, men Thorkild vidste det altid. Og når detvar et ganske lille stykke frynset snor, bare en lille stump, så kunne Thorkildvære en kanin. Men allermest holdt han af at have en lang, lang hale, for såvar han en mus.
Lige såforsigtigt smuttede han ud i køkkenet for at finde et eller andet lækkert atgnave i. En dag det regnede gik han udenfor med sin lange musehale slæbendeefter regnfrakken.
Thorkilds musehaleblev helt våd og fuld af mudder.
– Vil du ikke noktage halen af inden du kommer ind! Sagde hans mor.
Så Thorkild togsin snavsede, tilslørede hale og lod den blive derude, og det var da megetbedre end at have en rigtig mus – for sådan en kan jo aldrig skifte hale ogblive til noget andet – og kan heller aldrig lade sin hale blive liggendeudenfor, hvis den er blevet snavset.