3.december
Kagemanden
Først skar de enstor kagemand ud med en form, og så nogle der var mindre. Den store kagemandså meget livligere og gladere ud end de andre.
Så brugte derosiner til at lave knapper på ham, og mund og næse, og to øjne – og detvar ligesom om han blinkede med øjnene.
"Han kunnegodt se ud til at være den slags, der finder på stikke af", tænkte Tina.
Og da mor og Tinaog Torben kiggede ind i ovnen, og så at han blev større og større, megetstørre end alle de andre, så fik Torben den samme idè og spurgte sin mor omdet.
"Tror du hankan finde på at stikke af, når vi sætter ham til afkøling? Spurgte han. Trordu virkelig han gør det?"
"Ih nej!Sagde mor – "Den slags ting sker jo kun i eventyrene" Og så tog hunkagemanden ud af ovnen og stillede ham til afkøling, og han rendte ikke nogensteder.
Hun gav ham enddaen lille smart hat på af lyserød glasur, og en jakke, og nogle store sko. Ogalligevel stak han ikke af.
Han blev bareliggende på pladen sammen med de andre kagemænd, og de duftede alle sammen sålækkert at både Tina og Torben og mor var nødt til at smage på dem.
Men de rørte ikkeved den store kagemand.
"Skal vi ikkesætte ham midt på bordet til aftensmaden – som pynt?" sagde mor.
Tina og Torbenjublede "Jo, lad os gøre det."
Så det gjorde debare. Den sjove kagemand var på bordet i tre dage i træk, og han pyntedevirkelig!
Men så forsvandthan !!
Mor troede ikkepå at han var stukket af. Hun tænkte, det nok snarer var far, der havde spistlidt af ham om aftenen, inden han skulle i send. Men far mente heller ikkekagemanden var stukket af.
"Den slagssker kun i eventyrene!" lo han.
Men Tina og Torbenvar helt sikre på at det var det der var sket.
De kunne næstense ham for sig, hvordan han løb af sted i sine små lyserøde sko, mens han loog råbte "I kan ikke fange mig – jeg er jo en kagemand"
Og hvem ved.Måske var det lige netop det, han gjorde.