4.december
Dettriste ismejeri.
Der var engang entrist mand, som havde et lille ismejeri.
Men der komnæsten aldrig nogen ind hos ham for at købe slik og is og aviser og hvad hannu ellers havde at sælge.
"Det er fordider ikke bor børn nok her rundt omkring" sagde han til sig selv."Eller også er det, fordi der ikke kommer folk nok forbi og ser minevarer. Eller også er det fordi alle de mennesker, der kommer forbi er på vejhen til det stor supermarked…………"
Og så rynkede hanpanden og så så trist ud som han aldrig havde gjort før.
"Dualtforbarmende!" tænkte en mand i en sort overfrakke – "Dèr viljeg sørme ikke gå ind!
Og så vendte hansig om for at gå sin vej. Men hans sorte frakke gjorde at glasdøren kom til atvirke som et slags spejl. Den triste man, der stod inde i butikken, så sinpanderynken i spejlbilledet.
"Sådan erdet bare" brummede han – "Når der endelig kommer en kunde til minstakkels lille butik, så er det sådan en sur og trist fyr!"
Men så så dentriste mand pludselig, at det slet ikke var nogen kunde, men ham selv der varsur og trist.
Sikke overraskethan blev! Ja, han kom ligefrem til at grine højt – "Det er da ikke såmærkeligt, at der ikke kommer nogen i min butik" udbrød han – "Derer da ikke nogen der har lyst til at købe noget af sådan en sur en!"
Han lo så højt,at manden i den sorte frakke kunne høre det, og kom tilbage og købte hele treliter is. Og børnene længere ned ad gaden hørte ham også og kom ind for atkøbe slik og blade. Og deres mødre og fædre kom for at købe aviser.
Det væltede indmed mennesker hele eftermiddagen, og hver eneste dag siden hen. Og fordiismejerimanden havde så travlt, fik han aldrig tid til at rynke på pandenigen, men smilede hele tiden og snakkede med folk og nikkede til dem.
"Hvordan kandu dog blive ved med at smile hele dagen igennem dag ind og dag ud, fra tidligmorgen til sen aften?" – var der en kunde der spurgte ham.
"Det er megetligetil" sagde den glade ismejerimand – "Det er fordi det er sådanen glad lille butik jeg har. Der bor en masse børn her rundt omkring, og derkommer mange mennesker forbi og ser mine varer. Og ingen af dem lader til atvære på vej hen i det store supermarked."