7 Desember

7.december

Julestjernen.

" – i år", sagde hr. Granberg en dag da de sad og spiste morgenmad, – " skalvi have et enormt, fantastisk, kæmpestort juletræ ".

" Det er justpræcist, hvad vi skal " sagde fru Granberg med et smil og kiggede op iloftet i deres nye, flotte højloftede hus. "Det største vi nogensinde harhaft."

Alle de fem småGranberg`er syntes, at det lød vidunderligt. Og samme aften kom hr. Granberghjem med den ene æske efter den anden med julestads og pynt, og de syntes allesammen, det så smadderflot ud.

Der var mange fineting! Store, skinnende glaskugler, som der slet ikke ville have været plads tilpå deres gamle juletræer, og guirlander, og smukke klokker der rigtigt kunneringe, og flyvende fugle i alle regnbuens farver. Og også en flot forgyldtengel.

" Den skalsidde oppe i toppen " sagde hr. Granberg begejstret, " Vi har haftvores stjerne alt for længe, så jeg syntes det var på sin plads med noget nyt".

Men så blev fruGranberg ked af det. Og det blev alle de fem små Granberg`er også.

Jamen, den stjernehavde vi på juletræet allerede da jeg var en lille pige! Tænkte fru Granberg.

Den stjerne er detførste, vi kommer til at tænke på når vi tænker på ju! Tænkte de tostørste af de små Granberg`er.

Georg og Gurli,som var de to næste, syntes også de skulle beholde stjernen. Og Grete, som varden mindste Granberg, sagde " Skal vi ikke have nogen stjerne, far ? –jeg vil have den stjerne!"

Så fik hr.Granberg en idè.

Han stillede megetforsigtigt englen op på kaminhylden.

" Dèr passerden godt ". Sagde han – "Den ser dejlig ud her, synes I ikke ?Træet skal jo heller ikke være så enormt flot igen, at vi ikke kan se det er vorestræ".

Så trak alleGranberg`erne vejret lettet og satte sig til at spise middag med så skinnendeøjne, at man skulle tro, de havde en stjerne i øjet!