8.december
Kaninungensoverraskelse.
Endag da det var koldt sad en lille tyk kaninunge og frøs.
"– Jeg må hellere se at få hugget noget brænde, så jeg kan tænde op",sagde den til sig selv, og så traskede den af sted med økse og hjulbør.
Mendet var et værre slid for sådan en lille tyk kanin.
Denhavde kun fået hugget nogle ganske få stykker brænde da hr. Bjørn komsjokkende, og hans næse var helt blå af frost.
"-Må jeg ikke nok låne din økse, lille kanin? " sagde han, "- så kanjeg hugge noget brænde til min kakkelovn."
Også gik hr. Bjørn i gang – hug! Hug! Hug! Han svingede øksen med sine storestærke arme. Det varede ikke længe inden der lå en stor stabel brændsel, også sagde han pænt tak for lån for øksen.
"– Ja, det gik jo meget hurtigt !" sagde den lille kanin. – Det kommertil at tage meget længere tid for mig at hugge brænde .."
Denskulle lige til at begynde på arbejdet igen, da hr. Bjørn sagde: "-Jamen, du behøver da ikke at hugge brænde, lille kanin. Det er jo kun takketvære din økse, at jeg har fået så meget brændsel, så jeg synes da du skaltage nogle af brændestykkerne.
"-Ja, tag bare halvdelen" tilføjede han og lagde de mindste stykker op påden lille tykke kaninunges trillebør. Og så hankede hr. Bjørn selv op i destore stykker og skyndte sig hjem for at tænde op.
Menden lille tykke kaninunge rystede forbløffet på hovedet og mumlede: "-Det må jeg nok sige, mange tak, hr. Bjørn! " Og snart sad den og havdedet varmt og hyggeligt ved ilden derhjemme.