23 Desember

23.december.

Denvågne bjørneunge.

Mensalle de andre små bjørneunger var gået i hi for at få deres vintersøvn, varder en enkelt lille bjørneunge tilbage, som stadigvæk var lysvågen.

Hanprøvede på at hoppe om kap med de muntre små kaniner. Men det med at hoppe erikke noget, der ligger for en bjørn. Så det blev han hurtigt træt af, ogderfor prøvede han på at finde nogen andre at lege med.

Dervar nogle ræve, to ræveunger som legede "Kongens efterfølger" oppepå en stenmur. Det legede den lille bjørneunge så også – hen langs muren,over markerne, ind i skoven. Dér gemte ræveungerne sig i et buskads, mens denlille bjørn gik lige forbi, og så gik de tilbage samme vej, som de var kommet,grinende højlydt.

Mendet der med at gå tilbage samme vej, som man er kommet, er ikke noget , derligger for en bjørn, så hvor meget den lille bjørneunge end gik omkring ogkiggede, så kunne han ikke finde dem.

Mentil gengæld fandt han nogle egern, der sad og havde travlt med at spise frokost– agern, naturligvis.

"Vildu ikke smage?" råbte de – "Bare tag lige så mange du vil!"

Menselv om de var meget venlige og knækkede agernene for den lille bjørn, så varkærnerne alligevel alt for hårde og bitre for ham.

Hankunne ikke lide agern.

Desudenblev han lige med èt så søvnig at han kom til at gabe.

Ogderved kom egernene også til at gabe. Og kaninerne, og de røde ræveunger.

"Lados tage en lille lur" – råbte de alle sammen til hinanden.

Ogdet gjorde de så, de tog en lille middagssøvn. Men den lille bjørn gik hjemog var så søvnig, at han sov lige til om foråret.

Ogda han vågnede op igen, var alle de andre bjørneunger allerede oppe og ude, ogråbte til ham, at han skulle komme og lege rigtige bjørnelege sammen med dem.