Klokken er 6 om morgenen, og jeg sidder i en Ny Ford Fiesta midt på en parkerigsplan på Nordfyn. Måske ser det lidt sært ud udefra, men så igen: det er mørkt, og ingen andre ser ud til at holde her så tidligt om morgenen. Det er lige præcis grunden til jeg er her: jeg arbejder bedst i absolut stilhed.
Jeg er født og opvokset i København, og har altid været omgivet af fart og spænding. På en måde kan jeg godt lide al energien i storbyen, og hvordan alting sker lynhurtigt. Det er ufatteligt stimulerende, og det gør mig i godt humør. For et par år siden, gik det dog op for mig, hvor meget det går ud over min produktivitet. Min hjerne hopper fra den ene stimulerende ting til den anden, og har aldrig ro til, at gøre ting færdige. I mit arbejde som journalist, var det ikke direkte et problem: jeg arbejdede for et online-medie, der gik mere op i at få besøgende på deres artikler, end rent faktisk at skabe indhold der var værd at læse. Så det jeg skrev behøv ikke at være dybdegående, eller endda særligt sammenhængende, så længe overskriften var provokerende nok til, at foilk ville klikke sig ind på artiklen og se reklamerne. Jobbet betalt egentligt udemærket, og min forvirrede hjerne var fint i stand til at smide den slags sammen, men der manglede et eller andet. Nogle af de ting der primært havde fanget min interesse, da jeg studerede, var muligheden for virkelig at gå i dybden med ting. At grave sig ned i et emne, lære nogle nye ting, og forstå dem i så høj grad, at jeg kunne skrive artikler om emnerne, og oplyse mine læsere. Det virkede bare fuldstændigt urealistisk, at jeg ville kunne påtage mig sådan en opgave: min hjerne hoppede rundt som friskpoppede popcorn!
Men så en dag, blev jeg rent faktisk sendt ud på en opgave. Dengang kørte jeg også rundt i en Ford Fiesta, men det var en Brugt Ford Fiesta. Jeg skulle ud på landet, og lave et interview med en ældre herre, der havde været involveret i hele IT Factory skandalen. Han viste sig at være en fantastisk livlig gut, og hans hovede var måske lidt ligesom mit: han hoppede i hvert fald rundt i emner og historier, og vi havde en fantastisk aften, og måske en anelse for meget rødvin! Jeg endte med at sove på sofaen, da det på ingen måde var sikkert for mig at køre hjem. Den næste dag begyndte panikken. Jeg havde fået en masse god information til en artikel, men jeg havde ikke skrevet et eneste ord endnu. Artiklen skulle afleveres kl. 10 om morgenn – og jeg var vågnet kl. 8!
Jeg sagde pænt farvel til min vært, satte mig ind i bilen, og kørte hen på den nærmeste parkeringsplads. Her fandt jeg den bærbare computer frem, og begyndte at skrive. Aldrig har jeg været så produktiv, og så endda med tømmermænd, og det gik op for mig, at det var på grund af stilheden. Min bil, på en tom parkeringsplads, var det perfekte mobile kontor.